Applai: Fremtidens AI-assistenter
Mange kender til frustrationen over chatbots, der ikke lever op til forventningerne. Det har Applai sat sig for at ændre. Med udviklingen af avancerede AI-assistenter hjælper Applai virksomheder og kommuner med at optimere arbejdsgange, forbedre kundeservice og levere præcise svar – hurtigt og effektivt. Vi mødte Victor Skytte fra Applai første gang til Arrow Inspiration Days og nu har vi fanget ham igen til en snak om AI-assistenten – den originale chatbots intelligente fætter.
Hvad er en AI-assistent fra Applai?
Applais AI-assistenter trækker på virksomhedens egne data – fra SharePoint, hjemmesider eller PDF-dokumenter – for at levere præcise, kildebaserede svar. Resultatet? Effektivitet for medarbejdere og en bedre oplevelse for kunder.
AI-assistenterne kan implementeres on-premise, hvilket betyder, at al databehandling sker lokalt. Dette sikrer en høj grad af datasikkerhed og fuld kontrol over, hvordan information bruges og opbevares – uden risiko for, at data forlader organisationen.
Byg småt og skalér efter behov
Ifølge Victor Skytte fra Applai er den bedste tilgang at starte småt:”Udvælg et afgrænset område, hvor AI-assistenten kan skabe værdi. Erfaringer fra små projekter kan hurtigt danne grundlag for mere komplekse løsninger og bredere anvendelse,” forklarer han.
Fremtidssikrede løsninger med fleksibilitet
Applais løsninger er designet til at følge med den teknologiske udvikling. Med mulighed for nem opdatering eller udskiftning af sprogmodeller kan virksomheder sikre, at deres AI-assistenter forbliver relevante og effektive i mange år fremover. "Vi ønsker, at vores kunder ser deres investering som langsigtet. Vores gennemsigtige framework giver dem frihed til at tilpasse løsningen, også hvis de vælger en anden leverandør i fremtiden,” fortæller Victor.
Fra idé til funktionel AI-assistent på kort tid
En AI-assistent fra Applai kan være klar til test inden for få timer og klar til brug på blot 2-3 måneder. Efter en workshop med Applai står kunderne ofte med fem næsten færdige AI-assistenter, som efter en kort tilpasning er klar til brug, så der fra idé til en driftklar løsning kan der gå så lidt som få måneder.
Adspurgt til hvad hans bedste råd vedrørende AI-assistenter er, svarede Victor uden tøven: ”Byg småt!”. Det handler altså ifølge ham om at komme i gang og så udvide antallet og kompleksiteten af ens AI-assistenter løbende.
Du kan læse mere om Applai på deres hjemmeside her: https://applai.dk/